- Kasper Lynge Jensen
- 9. september 2014
- Udvikling Ressourcer Totalværdi
Vil du være med i et nyt InnoBYG udviklingsprojekt?
Lige nu arbejder vi på højtryk på at få sat gang i vores nye udviklingsprojekter, som skal gennemføres med start i år og frem til 2016.
Vi starter nye projekter op inden for to nye områder, totalværdi/totaløkonomi og anvendelse og håndtering af ressourcer og affald.
Projektet omkring totalværdi/totaløkonomi bliver ledet af DTU i samarbejde med Kunstakademiets arkitektskole. Anvendelse og håndtering af ressourcer og affald ledes af Teknologisk Institut, også i samarbejde med Kunstakademiets arkitektskole.
Lige nu arbejder projektlederne på at udarbejde projektbeskrivelser og finde virksomheder som har interesse inden for de forskellige områder og kunne tænke sig at deltage i projekterne. Er du interesseret? Kontakt sekretariatet på innobyg@teknologisk.dk, så formidler vi kontakten til projektlederen.
Læs mere om vores nye emneområder her