Reportage fra Building Green - del 2

• Rasmus Brodersen
• 7. december 2011
• Bæredygtighed CSR Certificering

Reportage fra Building Green - del 2

Min blog er en reportage i 4 dele, som tager udgangspunkt i 3 oplæg om bæredygtighed i byggeriet på Building Green, messe for bæredygtigt byggeri 12.-13. oktober 2011 i Forum, København.

2. blog tager udgangspunkt i oplægget af Juliane Münch fra Drees & Sommer.

Certificering af bæredygtighed
Juliane Münch fra Drees & Sommer fortalte om nogle af de forskellige certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri, der findes rundt omkring i verden. DGNB er en såkaldt 2. generations certificeringsordning, der fokuserer på funktionskrav og på "Tripple Bottom Line" dvs. både på Økonomisk, Social & Miljømæssig bæredygtighed.

Et af de nye begreber i opfattelsen af bæredygtighed er totaløkonomien. Udover at certificerede bygninger skal være sunde at opholde sig i og ikke belaste omgivelserne unødigt, skal de have en god totaløkonomi. Hvis der bliver sparet på kvaliteten i udførelsen af et byggeri og det medfører kortere levetid eller problemer med at få byggeriet udlejet, er det ikke god totaløkonomi og dermed ikke bæredygtigt.

DGNB er kun et af mange systemer til at certificere bæredygtigt byggeri. Der findes systemer som LEED, BREEAM, Green Star, mm. De måler alle på ret forskellige parametre. Green Building Council Denmark har som bekendt valgt DGNB som sit system til at certificere bæredygtigt byggeri. Det er et af de nyere systemer, der bl.a. udmærker sig ved at basere mange af sine del-evalueringer på europæiske standarder.

Kriterier i DGNB
Der findes 6 grupper af kriterier i DGNB. Elementer, der måles på er bl.a.:

Miljømæssig kvalitet, bygningens miljømæssige aftryk måles gennem LCA (LCA - Life Cycle Analysis, er en slags nøgletal, der sammentæller forskellige miljøpåvirkninger fra et byggemateriale fra produktion, transport, indbygning og bortskaffelse), f.eks. bidrag til udledning af drivhusgasser og vandforbrug.

Økonomisk kvalitet (totaløkonomi & fleksibilitet).

Socio-kulturel kvalitet (indeklima & mulighed for at regulere det selv, cykelvenlighed, tilstedeværelse af uderum & friarealer).

Teknisk kvalitet (driftsvenlighed & tilgængelighed for vedligehold, mulighed for at kunne skille bygningsdele ad og genbruge dem, egenskaber ved klimaskærmen som U-værdier & lufttæthed).

Kvalitet af proces (integreret design, brugermanualer & udbud).

Den sidste gruppe af kriterier omhandler kvaliteten af bygningens placering, men denne kategori ligger uden for sammentællingen af point.

Hvorfor bygge bæredygtigt?
Det er der mange konkrete grunde til. Juliane Münch forklarede, at ideelt set er certificeret bæredygtigt byggeri en win-win for de involverede både brugere lejere, ejere og medarbejdere.

Bygningen får lavere driftsomkostninger end almindeligt byggeri og sundere bygninger giver højere produktivitet. Ejeren får en relativt højere værdi på sin ejendom og får markedsføringsfordele og synergi med sin CSR politik. Samfundet får et reduceret CO2 udslip og lavere forbrug af ressourcer generelt.

Samtidig betyder den stigende efterspørgsel på bæredygtigt byggeri, at know-how og produkter relateret til bæredygtigt byggeri bliver en eksportvare. 

3. del af reportagen, og min blog nummer 3 handler om DK-GBC og den danske certificeringsordning. Den tager udgangspunkt i oplægget fra Søren Aggerholm, SBi. Følg med her på siden.