- 21. oktober 2020
Kom med til Build 4.0 konference - deltag fysisk eller online
Den 11. november 2020, inviterer InnoBYG og Teknologisk Institut til konference om implementering og værdiskabelse med ny teknologi i bygge– og anlægsbranchen, under overskriften ”Når teknologi og digitalisering virker”.
I 2017 introducerede vi begrebet Build 4.0. Siden da har en række virksomheder i byggebranchen arbejdet på at implementere nye løsninger, skabe plads til udvikling og ikke mindst, oplevet den værdiskabelse, som investeringen er. Og derfor er det tid til en opdatering på, hvordan det står til med Build 4.0 i bygge- og anlægsbranchen.
Teknologien og den digitale omstilling er kommet for at blive – også i byggebranchen. Bliv inspireret, få ny viden og oplev, hvordan andre virksomheder har formået at skabe værdi i den nye verden og med de nye værktøjer.
På denne konference kan I møde en række virksomheder, som har forstået og formået at få succes med en digital omstilling – eller som er i gang med omstillingen og kan se frem til at høste frugterne af implementeringen. Du kan også møde dem der sætter barren for Danmark og dem som støtter omstillingen økonomisk.
På konferencen får du inspiration til at blive en del af en digital omstilling, som på sigt kan gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig og som nu og her, kan vise jer en række gode eksempler og spændende løsninger.
Konferencen er for alle byggeriets aktører som er interesserede i emnet. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Vi har opdateret programmet og tilpasset fysisk deltagerantal så vi overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer - der vil derfor været begrænset antal fysiske pladser.