Blogpost

Fremdrift og tæt på afslutning

Den 22. september 2020 gennemførte vi den anden af to planlagte workshops i spireprojektet ”Fra byggeaffald til ressource”.

30 personer deltog denne gang i workshoppen. Der deltog bygherrer, rådgivere (især landskabsarkitekter), anlægsgartnere, entreprenører og nyttiggørelsesvirksomheder.

I den første workshop (21. januar 2020) var formålet gennem oplæg fra projektets partnere og diskussion at forsøge at forsøge at afdække, hvilke barrierer, der er for anvendelse af sekundære råstoffer i anlægs- og landskabsarbejder, og se på hvilke muligheder der er for øget ressourceudnyttelse.

I den anden workshop (22. september 2020) var formålet at få videreformidlet de erfaringer, vi har gjort os undervejs i de to cases, vi har arbejdet med, og se så eksempler af nedknust beton og tegl, som var udlagt i testfelter hos Malmos, hvor workshoppen blev afholdt.

Vi viste desuden en opgørelse af CO2-aftryk for de to cases.

Pointer fra oplægsholderne til workshoppen

  • Tilgængelighed af mineralske råstoffer som grus, sand og sten har været en vigtig driver for projektet. Der er pres på Danmarks arealer. Råstofindvinding skal prioriteres i forhold til anden mulig anvendelse af arealerne. Der kan desuden være regionale/lokale forskelle på tilgængeligheden af mineralske råstoffer.
  • Omkring 70 % af de mineralske råstoffer anvendes i anlæg som veje, havne og broer. 30 % anvendes til bygninger.
  • Der er forskellige måder som råstofindvinding kan blive mere bæredygtig på; genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald er en af måderne.
  • I projektet har vi fokuseret på materialer, som der i dag ikke findes højkvalitet anvendelse af.

 Der var også fokus på de to cases og her var pointerne følgende:

Case 1: hvordan kan lavkvalitet beton- og murstensaffald opgraderes med henblik på at kunne indgå som højkvalitetsmateriale i anlægs- og landskabsarbejder?   

  • I case 1 har man arbejdet med forskellige blandinger af nedknust beton og tegl:
    • Beton/tegl (0-4 mm) 50/50
    • Tegl/perlesten (0-4 mm) 80/20
    • Beton (0-4 mm)
    • Tegl (0-4 mm)
  • Foreslået anvendelse: som stigrus, afretningslag og fugemateriale.
  • Parametre, der skal dokumenteres i projektet:
    • Bæreevne, fasthed, modstandsdygtighed, frost/tø-problematik, afsmitning, støvmængde, forekomst af ukrudt, hvor nemt/svært materialet er at udlægge, vandafledning.
  • Målsætning: en varm farvetone (kan folk acceptere, at farven er anderledes end for naturmaterialer som f.eks. slotsgrus?), en ensartet overflade, et æstetisk udtryk, der nemt kan aflæses som genbrugsmateriale (det kan ønskes i nogle projekter, mens det modsatte vil være tilfældet i andre).
  • Barrierer: administrativ forskel på naturmaterialer og genbrugsmaterialer, manglende viden om sagsgange og lovgivning, tid.
  • Der var et oplæg fra miljøkonsulent hos Danske Anlægsgartnere som gav et inspirationsoplæg om, hvordan man kan tænke genbrug ind i anlægsprojekter. 

Case 2: genbrug af stabilt grus på stedet (dvs. i stedet for at fjerne og bortskaffe stabilgrus ved anlægsprojekter, bruger man dem igen på samme sted) og anvendelse af alternative sætte- og fugematerialer. Casen indgår i et konkret projekt i Helsingør: ”Byrums- og klimatilpasningsprojekt med fokus på håndtering af regnvand og etablering af smuk, holdbar belægning”.

  • Det skal afprøves, hvordan brugte sten- og grusmaterialer kan oparbejdes på stedet med henblik på at kunne dokumentere kvaliteten og bruge dem på ny.
  • To nøgleord: Tillid (fordi fravigelse af normer/vejregler kan medføre ansvarspådragelse) og logistik (pladsforhold, depot til midlertidig oplagring af materialer).
  • Andre vigtige parametre: normer, økonomi, tid (der skal indregnes tid til udførelse af indstampningsforsøg og tid til evt. ekstra håndtering af materialer), udbudsprojektet (det skal fremgå klart af udbudsmaterialet, hvad der skal gøres, og hvad der skal være fokus på, tilbudslisten skal sikre at nødvendige ydelser prissættes og minimere risikoen for spekulation), den menneskelige faktor.
  • Opgørelse af CO2-aftryk. Vigtigt at forudsætninger og antagelser klart fremgå, f.eks.:
    • Hvilke livscyklusfaser, der er omfattet
    • Datakilder
    • Geografisk afgrænsning
    • Ydeevne og sammenlignelighed
  • Vigtigt at være opmærksom på, at CO2 blot er én parameter, når man vurderer miljømæssig bæredygtighed. Særligt i relation til casene er ressourceforbrug/ressourcebesparelser også en vigtig parameter.
  • I begge de to cases, er CO2-aftrykket forbundet med den ”cirkulære” tilgang mindre end for den ”normale” tilgang.
  • Transportafstande spiller en vigtig rolle for resultaterne. 

 Alle resultaterne fra projektet vil blive afrapporteret inden årets udgang