Nyhed

  • 11. april 2017

Nyt om robotteknologi til byggebranchen

Christina Algreen-Petersen Leeson, Ph.D., Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, er klar med ny antropologisk undersøgelse af robotteknologiens potentialer og begrænsninger i den danske byggebranche. Undersøgelsen er en del af projektet Værdi-kædereaktion, der gennemføres i samarbejde mellem InnoBYG, RoboCluster og BrandBase, der med støtte fra Industriens Fond skal klarlægge udfordringer og formidle viden om, hvordan robotbranchen udvikler og markedsfører robotteknologi til nye kunder og markeder, der ikke er vant til at arbejde med robotter.

Rapporten giver indsigt i, hvilke problematikker, der nødvendigvis må adresseres, hvis robotter skal kunne spille en central rolle i byggebranchen. Fokus er dels på, hvad robotteknologiske løsninger skal kunne for at matche de behov og udfordringer der findes i byggebranchen, dels på hvordan byggebranchen kan indrette sig for at imødegå robottens behov. På baggrund af undersøgelsens resultater gives en række anbefalinger til robotudviklerne og byggebranchen.

Læs anbefalingerne og baggrunden for dem i Christina Algreen-Petersen Leesons rapport HER

Kom med til gratis workhop om emnet