Jeg hedder Almut Kaiser og har tidligere været ansvarlig for InnoBYG Projekthjælp. Til daglig er jeg konsulent i Dansk Byggeris Projektafdeling. Her sørger jeg for at organisationen deltager i strategiske partnerskaber og branche-udviklingsprojekter og også tager initiativ til disse. På den måde er organisationen med til at sætte dagsorden i projekter om bl.a. energirigtig renovering, energieffektivt og bæredygtigt byggeri og det digitale byggeri.
Jeg rådgiver også Dansk Byggeris medlemsvirksomheder med deres idéer til udviklings- og innovationsprojekter, og hjælper dem med at få finansieret dem. På den måde øver jeg mig hele tiden på at være opdateret på finansiel projektstøtte til byggeriet.
Jeg har i 15 år arbejdet med projekter. Det har været på forskellige områder, som f.eks. regional udvikling og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, hvor jeg har haft forskellige roller. Jeg har både været projektleder, koordinator i sekretariater og netværk, samt fondsadministrator på bevillingsgiver-siden, og har virket for det offentlige som det private. Jeg har arbejdet med byggeri siden 2006.
Kontakt Almut: aka@danskbyggeri.dk - 72 16 01 36