Gæsteblogger

Kan globale miljøudfordringer løses gennem lokal ressourceforvaltning? Del 4

Af Line Kjær Frederiksen, arkitekt, CINARK  

Dette er del 4 i en blogserie - læs del 1 her, læs del 2 her, læs del 3 her

I regi af InnoBYG-projektet ”Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet”, der er et samarbejde mellem Indeklima & Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og CINARK Center for industriel arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i tæt samarbejde med et bredt udvalg af aktører fra byggeriet, sætter denne artikel fokus på certificering og lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med genbrug i byggeriet. 

Skal genbrugsmaterialer leve op til samme standarder som nye materialer?
Angående den tekniske kvalitet af genbrugsmaterialer siger Lau Raffnsøe at branchen strukturelt set er gearet efter at arbejde med ensartede højkvalitetsprodukter: ”Lovgivningen og den måde vi bruger standarder på er jo bygget op om at regulere nye produkter lavet af rene råmaterialer.” Her forstærker lovgivningen altså barrieren for genbrug fordi kvaliteten af genbrugte materialer ikke nødvendigvis kan dokumenteres i henhold til de harmoniserede standarder.

Der ligger dog muligheder i at gennemføre frivillige ETA. Gamle Mursten arbejder i et MUDP-projekt på at opnå CE-mærkning, med rådgivning fra Teknologisk Institut og ETA-Danmark.
Gamle Mursten er en af de materialeproducenter, der er nået langt med at skabe et marked for deres genanvendte produkter, på trods af ikke at have CE-mærkning fra starten. Med en CE-mærkning, vil man dog have mulighed for at introducere produktet på det europæiske marked. Gamle Mursten har tidligere argumenteret at stenene blev fremstillet før ordningen trådte i kraft og at de derfor leverer mursten iht. gældende regler og kvaliteter.

De fleste interviewede peger på usikkerheder omkring økonomi og teknisk kvalitet som de væsentligste udfordringer for genbrug. Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent i bæredygtighed hos Danske Arkitektvirksomheder mener at prisen typisk er afhængig af det manuelle arbejde der er forbundet med genbrug af byggematerialer og at med de høje danske lønninger, kan det være svært at være konkurrencedygtig i forhold til nye materialer, som almindeligvis kommer fra en automatiseret produktion. De økonomiske forhold varierer dog meget fra sag til sag og er svære at generalisere over. Peter Andreas Sattrup pointerer at en bygning der kan adskilles og rekonfigureres, bliver til en økonomisk ressource i stedet for en nedrivningsudgift (Jf. Guldager, Jensen & Sommer – Building a Circular Future, 2016). ”Samtidig med at være arkitektur som ressourceforvaltning kan det også have et arkitektonisk potentiale.”

I rapporten ”Barrierer og muligheder for genbrug af mursten” udarbejdet af NIRAS for Trafik- og Byggestyrelsen” fra december 2015 foreslås udviklingen af en mærkningsordning, svarende til CE-mærkningen der vil styrke tiltroen til kvaliteten af murstenene. Ligeledes foreslår rapporten at ”Udgivelse af en vejledning for projektering og anvendelse af genbrugssten i byggeriet, kan reducere de usikkerheder, der er forbundet hermed i projekteringen af et byggeri.” og pointerer at mange af udfordringerne ved at genbruge mursten vil gå igen ved genbrug af andre materialer. Dog er den manglende CE-mærkning primært problematisk hvis anvendelsen at genbrugsmaterialer sker i bærende konstruktioner.

Ifølge Graves Simonsen, projektchef hos Bygherreforeningen kunne udarbejdelse af miljøvaredeklarationer på genbrugsmaterialer, styrke produktets vej til markedet: ”Produkter med en EPD [Environmental Product Declaration, red.] vil have nemmere ved at komme på markedet. Også i en europæisk sammenhæng. Udarbejdelse af en EPD sker grundlæggende på baggrund af en livscyklusvurdering baseret på data fra producenten. En EPD kan indgå som dokumentation til brug i yderligere certificeringer - eksempelvis DGNB. ”Men EPD’er bør suppleres med en fordomsfri tilgang til prøvningsmetoder, der må tilpasses det, der er produkternes udgangspunkt, og ikke nødvendigvis skulle leve op til samme standarder som nye produkter. Genanvendelige produkter der indgår i tilnærmelsesvis samme kontekst, har allerede vist sine egenskaber og bør have godskrevet allerede afsat fodtryk.” 

 

Faktaboks 4, udarbejdet af VHGB: Byggevareforordningen (CPR) – CE-mærkning og bæredygtighed 

CE-mærkning
Byggevareforordningen er grundlaget for CE-mærkning. En forordning skal implementeres direkte i national lovgivning, hvilket betyder, at CE-mærkning er obligatorisk i alle EU-lande. Når en vare er CE-mærket betyder det, at varen er i overensstemmelse med EU-lovgivning, og dermed er der fri bevægelighed for den på det europæiske marked.
I Byggevareforordningen er det desuden påkrævet, at der skal foreligge en ydeevnedeklaration på en byggevare før den kan CE-mærkes. 

Byggevarer skal CE-mærkes, hvis de er omfattet af en harmoniseret standard. Hvis der ikke findes en harmoniseret standard er det muligt at få udarbejdet en ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), en europæisk teknisk godkendelse på baggrund af en EAD (Europæisk Vurderings Dokument). Hvorvidt man vil følge en EAD er frivillig, men har man fået udarbejdet en ETA på produktet skal produktet CE-mærkes. 

En europæisk teknisk vurdering (ETA) bliver udstedt på grundlag af et Europæisk Vurderingsdokument (EAD). ETA’en danner grundlag for fabrikantens udarbejdelse af en Ydeevnedeklaration (DoP) og CE-mærkning af byggevaren. ETA-Danmark kan hjælpe med at få lavet en ETA. De vurderer desuden, om produktet er omfattet af byggevareforordningen, og om det egner sig til en ETA. 

Problemstillingen om hvorvidt genbrugte byggevarer skal leve op til krav om CE-mærkning kan anskues fra forskellige vinkler, men umiddelbart er svaret nej.

  1. Hvis genbrugs-byggevarerne blev sat på markedet før reglerne om CE-mærkning trådte i kraft er der ikke krav om CE-mærkning.
  2. Hvis genbrugs-byggevarer bliver oparbejdet i høj grad, bliver sat på markedet i et nyt navn og er omfattet af en harmoniseret standard, så er der umiddelbart krav om CE-mærkning.
  3. Hvis der udarbejdes en ETA for genbrugs-byggevaren, skal den CE-mærkes.
  4. Her er det vigtigt at skelne mellem genbrug eller genanvendelse. Hvis affaldsmaterialer bliver genanvendt, dvs. forarbejdet om til nye produkter, som er omfattet af en harmoniseret standard, vil der være krav om CE-mærkning. 

Det fremgår dog ikke klart af byggevareforordningen, om den gælder genbrugte byggevarer. Danmark og andre medlemslande har pointeret denne problemstilling overfor Europa-Kommissionen og anmodet om, at der kommer en entydig afklaring på spørgsmålet. Indtil der foreligger et svar fra Kommissionen, er det Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at byggevarer, der anvendes som direkte genbrug, ikke er omfattet af byggevareforordningen og dermed heller ikke er omfattet af kravet om CE-mærkning. 

Bæredygtighed - Det 7. grundlæggende krav
Byggevareforordningen omfatter 7 grundlæggende krav, og det syvende krav handler om at ”Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer”. Det handler om at bygninger skal konstrueres, opføres og nedrives, så naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde. Der er fx fokus på genanvendelse af materialer fra bygninger, bygningernes holdbarhed og anvendelse af sekundære materialer i bygningerne. 

Byggevareforordningens 7. grundlæggende krav til bygværker er endnu ikke indarbejdet i de harmoniserede tekniske specifikationer som byggevarer CE-mærkes på baggrund af, hvorfor dette formål pt. ikke er en egenskab som dokumenteres ifm. CE-mærkningen. 

Miljøvaredeklarationer (EPD – environmental product declaration)
En EPD er tæt knyttet til Byggevareforordningens krav om bæredygtighed, da en EPD er en standardiseret metode som dokumenterer byggevarers miljømæssige egenskaber. En EPD er baseret på en livscyklusvurdering, som omfatter informationer om ressource- og energiforbrug samt de miljøpåvirkninger, der forbundet med produktion, anvendelse og bortskaffelse af en byggevare. Med miljøvaredeklarationer kan bygningers samlede miljøbelastning og ressourceforbrug beregnes. Da EPD´er laves efter en standardiseret metode muliggør det en sammenligning af forskellige materialevalg og bygningsdesign, så man kan finde frem til en løsning, der indebærer mindste miljøbelastninger og bruger færrest ressourcer. Se mere på www.epddanmark.dk 

DGNB
EPD´er kan bruges i forbindelse med bygningscertificeringer. Et eksempel på en sådan certificeringsordning er DGNB, som bliver administreret af Green Building Council i Danmark. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt, og forskellige kriterier omkring disse forhold bliver bedømt og får point, hvorefter der tildeles en certificering i 3 niveauer. 

Anbefalinger til yderligere læsning:
Du kan finde mere relevant information om byggeaffald på Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Bygge og anlægsaffalds hjemmeside, www.vhgb.dk.