- 27. april 2017
Kan globale miljøudfordringer løses gennem lokal ressourceforvaltning? Del 5 - sidste del
Af Line Kjær Frederiksen, arkitekt, CINARK
Dette er del 4 i en blogserie - læs del 1 her, læs del 2 her, læs del 3 her, læs del 4 her
I regi af InnoBYG-projektet ”Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet”, der er et samarbejde mellem Indeklima & Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og CINARK Center for industriel arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i tæt samarbejde med et bredt udvalg af aktører fra byggeriet, sætter denne artikel fokus på certificering og lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med genbrug i byggeriet.
Sund fornuft og lokale betingelser for genanvendelse af byggematerialer
Som det er nu foregår genbrug af byggematerialer utrolig vilkårligt. Omfanget er afhængig af enormt mange variabler. Det er da heller ikke altid, at det er det mest miljømæssigt rigtige at gøre. Hvis man ikke har den fornødne viden om afsætningskanaler for fraktionerne og komponenter, så er det sværere at argumentere for nedrivning med henblik på genbrug. Derudover kan det være svært at gennemskue hvad der er det bedste og mest bæredygtige at gøre i en given situation, da det i de fleste tilfælde er nogle meget specifikke forhold, der er bestemmende for mulighederne.
Ekspertisechef hos NIRAS, Solvejg Qvist, der rådgiver om nedrivning, repræsenterer ”producenterne” af genbrugsmaterialer. Hun efterlyser dybdegående analyser, der giver det fulde overblik over logistik, økonomi, miljøregnskaber, energikrav mm. ”I teorien kan det jo godt være, at det ikke er fornuftigst at tage et vindue ud og sætte i et andet sted. Det kunne jo godt være, at man hellere skulle have gjort noget andet.”
Ligesom Mie Andersen fra Københavns Kommune peger Solvejg Qvist på fraværet af krav til andelen af genbrug i nybyggeri som en barriere og understreger at cirkulær økonomi i byggeriet kræver meget konkret viden. I en nedrivningssag på Psykiatrisk Center Sct. Hans kunne de eksempelvis lade brokkerne ligge til etablering af byggeplads til det efterfølgende nybygningsprojekt, fordi de havde den tilstrækkelige viden. ”Det er bare sund naturlig tankegang.” siger Solvejg Qvist. ”Hvis man ikke på et tidligt stade havde tænkt sig om på tværs af projekterne, så var der sket det, at det ene produkt var først blevet kørt væk og så ville der komme et tilsvarende ind bagefter. Fuldstændig tåbeligt.”
Det kan virke som en lille indsats, men set i det store perspektiv er der ikke tvivl om at lokal ressourceforvaltning har betydning for det samlede globale Co2 regnskab. I eksemplet afkaster det samtidig en økonomisk besparelse, men i mange andre tilfælde vil der være en merudgift forbundet med at genbruge byggematerialer. Dette peger sammen med de øvrige argumenter fra artiklen på at et behov for regulering både på nationalt, regionalt og kommunalt plan der kan understøtte udviklingen af bedre genbrug i byggeriet, gennem øgede kræv både i forbindelse med nedrivning og nybyggeri.