- Anders Thomsen
- 16. juni 2014
- Udvikling Innovation Byggeri
Resultater fra workshops om Bæredygtige Forretningsmodeller i Byggeriet
I slutningen af maj 2014 afholdt vi to workshops om bæredygtige forretningsmodeller i byggeriet. Agendaen var teorier og casestudier med det formål at præsentere projektets overordnede resultater og diskutere disse med workshopdeltagerne.
Indledningsvist blev deltagere præsenteret for innovationsteorier og udviklingsdagsordener, som blev suppleret med fremtidsscenarier udarbejdet af Teknologisk Institut (TI). Derudover introducerede vi modellen, Grundmodel for forståelse af byggeri, som vi har udviklet i projektet. Modellen definerer 3 domæner: Projekt-, Produkt- og Servicedomænet for nemmere at kunne forstå byggeriet og samspillet mellem de forskellige udviklingsdagsordener, som gør sig gældende i byggeriet i dag (as-is situationen).
Casestudier som læringsmetode
Med i alt 8 cases blev alle tre domæner fra grundmodellen dækket.
Casene havde til formål at afklare, hvori innovationen i byggeriet
opstår, hvordan innovationen skabes, og i hvilken grad
beslutningstagere er klar over deres handlinger og de følgende
konsekvenser ud fra et bæredygtighedsperspektiv.
Med udgangspunkt i Business Model Canvas-teori undersøges
innovationen i fire vigtige forretningssegmenter: Ressourcenetværk,
Finansiel struktur, Markedspotentialer og Værdiskabelse.
Casestudierne indeholder forskellige grader af innovation: Fra
mindre justeringer i den oprindelige forretningsmodel til mere
radikale ændringer og helt nye forretningsmodeller. Studierne
viser, hvordan nogle forretningsmodeller er veletablerede på
byggemarkedet i dag, mens andre har slået fejl, hvilket kan skyldes
flere faktorer. For sidstnævnte gælder det, at der i de fleste
tilfælde var meget fokus på slutproduktet, og projektorganisationen
og vejen til at nå målet ofte blev overset eller undervurderet.
Der er også indikationer på, at behovs- og markedsanalyser ikke har været tilstrækkelige, hvormed den forventede efterspørgsel aldrig er blevet en realitet, som igen har ført til, at nogle af de undersøgte udviklingsprojekter ikke voksede sig større end det ene projekt.
Det kan konstateres, at der afprøves nye teknologier, samarbejdsformer og bæredygtighedskoncepter i byggeriet, men at disse innovationsprocesser er spredte i de forskellige domæner. Tilgangen til den bæredygtige udfordring i byggeriet er forskellig fra virksomhed til virksomhed.
En anden interessant ting, som blev observeret gennem studierne er,
at større nationale virksomheder effektivt kan påvirkes af det
socio-tekniske landskab, som fx lovgivningen (top-down model), mens
nogle mindre og mellemstore virksomheder er mere selvkørende og
igangsætter udviklingsprojekter af egen vilje og interesse
(buttom-up tilgang). I udgangspunktet er begge tilgange lige gode,
idet de sigter efter det samme mål - et mere bæredygtigt byggeri.
De store virksomheder råder over flere ressourcer. Dog er de også
mere selektive omkring de projekter de igangsætter. MMV'erne er
mere risikolystne og kaster sig ud i projekter, som de egentlig
ikke har nok kendskab og ressourcer til. Formålet er at udvikle nye
kompetencer og udvide sine forretningsområder.
Forskellen mellem de store virksomheder og MMV'ernes tilgang skyldes, efter vores opfattelse, en større ledelsesmæssig professionalisme i de store virksomheder.
De første fire cases er tilgængelige online og kan læses her, mens de resterende vil blive publiceret ultimo juni 2014, sammen med to ekstra cases.
Workshop resultater
Herefter var det deltagernes tur til at arbejde med bæredygtige
forretningsmodeller. De kunne selv bestemme, om de ville arbejde
med deres egne forretningsmodeller, videreudvikle en af de
præsenterede cases eller udvikle en helt ny model med udgangspunkt
i bæredygtigt byggeri. Alle grupper valgte den sidste mulighed,
hvor man især fokuserede på energirenoveringsmarkedet og de
forskellige muligheder og udfordringer, som ligger heri.
Resultatet var flere innovative forslag til adressering af
markedet for energirenoveringer. Der var generelt styr på
rådgivning og udførelsen ved energirenoveringer, men efterspørgslen
halter. Det kan skyldes, at workshopdeltagerne primært var
rådgivere, leverandører og udførende.
Eksempler på innovative løsninger:
- One-stop shopping, dvs. muligheden for, at en leverandør integrerer og leverer det hele: Fra rådgiverydelser til udførelsen og efterfølgende drift og vedligehold af ejendomme. Dette kunne for eksempel gøres ved at samle professioner og kompetencer ift. energirenovering et sted med udgangspunkt i den gamle bygmester rolle.
- Franchising, hvor man sammen udvikler nye ideer og kommercialiserer dem efterfølgende gennem et voksende netværk af partnere.
- Almene boligforeninger indgår strategiske samarbejder omkring services og skaber dermed nye forretningsområder omkring bæredygtig ejendomsdrift og vedligehold.
- ESCO løsninger baseret på obligationer så man skaber et marked for at handle energirenoveringer - private investerer penge og får afkast på sigt. Arbejdet med ESCO modellerne blev af grupperne generelt anerkendt som en kommerciel bæredygtig forretningsmodel, og betragtes hermed som et godt værktøj til at adressere energirenoveringsmarkedet.
Diskussioner og observationer undervejs
Ved gennemgangen af Business Model Canvas blev det påpeget, at
modellen ikke undersøger, hvorfor virksomheder vælger at gå nye
veje. Der er meget fokus på forsyningskanalerne, hvordan værdien
skabes, hvilke kunder virksomheder servicerer og den finansielle
struktur, men modellen overser, hvorfor forretningsmodellen
overhovedet udvikles. Endvidere blev det fremhævet, at det er meget
vigtigt at vide hvor pengene skal komme fra, hvem der i første
omgang skal finansiere etableringsomkostninger og -udgifter, og
hvordan indtjeningen skal hentes hjem.
Et andet vigtigt tema, som blev diskuteret, er radikaliteten af innovationsløsninger, der blev undersøgt i casestudierne. I dette udviklingsprojekt har projektgruppen valgt at arbejde med fire niveauer af innovationsradikalitet, men det blev foreslået, at man kunne vælge at kigge på innovationen fra en anden vinkel: Den interne innovation (mindre justeringer i en virksomhed), radikal intra-innovation (radikale ændringer for virksomheden), og ekso-innovation (radikale innovationsløsninger af betydning for hele byggebranchen).
Her blev det understreget, at radikalismen af innovationsløsninger ofte er en subjektiv vurdering foretaget af fx en enkelt person eller faggruppe.
Det blev også diskuteret, at bæredygtigt byggeri ikke kun handler
om energieffektive bygninger, men at det i højere grad skal handle
om livscyklusanalyser og inddragelse af alle byggeriets faser. Fra
planlægning og udførelse til nedrivning, bortskaffelse og
genanvendelse af byggematerialer.
Det er i virkeligheden meget svært at arbejde med bæredygtige forretningsmodeller i praksis. Selvom vi har mange gode ideer og forslag til, hvordan byggeriet kan gøres mere bæredygtigt, er der flere interessenter, der er vigtige at forholde sig til. Fra projektorganisation og strategiske samarbejdspartnere til kunderne og den robuste finansielle struktur, der kan sikre overlevelsen på sigt.
Udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller handler i høj grad om at få udviklingsdagordener og -koncepter til at blive til helstøbte forretningsmodeller i samspil med en overordnet regulering af byggeriets projekt-, produkt- og service domæner.
Download præsentation:Bæredygtige forretningsmodeller
Læs casebrochure: 10 cases fra projektet Bæredygtige forretningsmodeller
